Coaching og konflikthåndtering

Coaching og konflikthåndtering

Hvis du vil nå et mål med din gruppe eller medarbejdere, er coaching og konflikthåndtering et effektivt redskab.

Coaching og konflikthåndtering

På kurset lærer du om

Lær, hvor vigtig coaching er i forhold til at kommunikere sammen i virksomheden, og hvordan du anvender coachingteorierne i mange forskellige situationer – for eksempel i udviklingen små og større teams og i individuel medarbejderudvikling. Derudover lærer du, hvordan du ikke kun kommer konflikter i forkøbet, men også står bedre rustet til at håndtere konflikterne, hvis de opstår.

Du lærer om:

  • Coaching og coachingteknikker – forskellige modeller og deres anvendelse
  • Spørgeteknikker - og hvordan du anvender dem
  • Kommunikation
  • Konflikter og håndteringen af opståede situationer
  • Forebyggende coaching
  • Coaching i forbindelse med team- og medarbejderudvikling

Få et hurtigt overblik over forløbet

Hør Anker Meier, konsulent ved IBC Kurser, fortælle om udbyttet ved at deltage på uddannelsen.

Dit og virksomhedens udbytte

Med denne uddannelse i coaching og konflikthåndtering får du redskaberne til at arbejde med coachingteknikker og modeller for konflikthåndtering.

Du bliver trænet i den værdiskabende samtale og aktivitet, som både kan anvendes forebyggende og til at løse konkrete situationer.

Det betyder, at du efter uddannelsen kan være med til at skabe et godt arbejdsklima og god kommunikation ved hjælp af coaching i virksomheden, ligesom du kan se, hvornår der er mulighed for, at konflikter er ved at opstå. Alt dette giver i sidste ende mere overskud, hvad angår tid, smil og effektivitet.

Du får bogen Coaching og konflikthåndtering

Med bogen Coaching og konflikthåndtering får du konkrete, anvendelsesorienterede redskaber til at forebygge og løse konflikter via coaching på alle niveauer – organisation, team og individ. Den er både en stærk kursusbog og en brugbar referencebog i hverdagen – og den er inkluderet i kursusprisen.

Målgruppe

Coaching og konfliktløsning henvender sig til dig, der enten arbejder med medarbejdere i hverdagen eller gerne vil gøre det i fremtiden.

Du har måske ansvaret for en medarbejdergruppe eller et team. Måske er du leder af en større afdeling. Vigtigst er, at du vil have konkrete værktøjer til at coache og støtte medarbejdere igennem konflikter, og til en bedre og mere effektiv hverdag.

Underviserteamet bag
Hans Anker Meier
Hans Anker Meier
Chefkonsulent hos IBC
Anker Meier har arbejdet i COOP Danmark som konsulent inden for ledelse, salg, butiksdrift, økonomi og uddannelse. Anker har været projektleder på tværs af COOP inden for butiksdrift, medarbejderudvikling, trivsel og arbejdsglæde. Han har desuden arbejdet som underviser på COOP’s kursuscenter og som driftsrådgiver og salgschef i Dagli’ Brugsen-kæden. Anker har igennem 8 år skabt resultater hos IBC’s samarbejdspartnere, og det sker med anerkendende og værdibaseret ledelse, hvor kursisterne blomstrer og får selvtillid undervejs i uddannelsen. Anker bruger sin erfaring inden for erhvervslivet, og han krydrer undervisningen med praktiske eksempler og metoder fra erhvervslivet. Anker er merkonom i regnskab og butiksdrift, har en Akademiuddannelse i ledelse, en Diplomuddannelse i erhvervspædagogik og er certificeret i Prince2, MBTI, DISC og Garuda Testsystem samt lange ledelsesforløb i COOP-regi.
Bjarne Taulborg
Da min kollega kom og fortalte, at han skulle på Coaching og konflikthåndtering på IBC var jeg parat til at komme afsted, dels fordi jeg kender IBC fra tidligere kursus og fordi emner som Coaching og konflikthåndtering lød spændende.

Jeg lærte mere om mig selv som person, igennem undervisningen, f.eks. igennem arbejdet med værdier.

Jeg lærte også meget om det, at møde andre mennesker med åben HV spørgsmål. Ting, som jeg kan bruge til at åbne en samtale med i forhold til dem, som jeg har ansvar for i hverdagen.

Skulle der opstå en konflikt på min arbejdsplads, er jeg også meget bedre udrustet end jeg var før.

Jeg kan stærkt anbefale kurset Coaching og konflikthåndtering. Det giver meget til en selv, men også til det arbejde som jeg står i.
Diplom fra udbyder godkendt af undervisningsministeriet

IBC har stået for handelsuddannelser i over 150 år og er Danmarks største udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser. Det er din garanti for, at danske arbejdsgivere kender kvaliteten og niveauet af din viden. Moduler på en arbejdsmarkedsuddannelse bliver afsluttet med en test, som er godkendt af undervisningsministeriet og uddannelsesnævnet.


Maden på IBC er en del af den gode oplevelse

Maden på IBC er en del af oplevelsen, og du har mulighed for at købe morgenmad, frokost og eftermiddagskage i caféen. Vores forplejning består af kvalitetsråvarer, så du dagen igennem kan blive fyldt med masser af energi, har større koncentrationsevne og er læringsparat. Du er hele dagen velkommen til at tage for dig af frisklavet kaffe, forskellige slags te samt vand ved drikkevarestationen i caféen.


Tæt på offentlig transport og gode hoteller

I Kolding afholdes kurser i et nyt kursuscenter på Skamlingvejen 32 i Kolding, som ligger tæt på både offentlig transport og overnatningsmuligheder. Hvis du har brug for overnatning, kan du gøre din uddannelse til en miniferie med et dejligt hotelophold.


Tilskudsordninger og støtte til arbejdsmarkedsuddannelse

Der findes en række muligheder for tilskud og støtte til denne arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). Hvis du er faglært eller ufaglært, bør du undersøge muligheden for kompensation for tab af løn. Har du en videregående uddannelse fra fx seminariet eller universitet, bør du undersøge muligheden for tilskud gennem en kompetencefond. Spørg din fagforening, tillidsrepræsentant eller HR-afdeling, hvilke muligheder du har.

Som arbejdsgiver kan virksomheden tilbyde en medarbejder efteruddannelse med Voksen- og Efteruddannelsesstøtte (VEU). Det er en økonomisk støtte, der gives som refusion til arbejdsgiveren for at undvære medarbejderen. Kontakt IBC’s vejledere for rådgivning.

Denne erhvervsrettede arbejdsmarkedsuddannelse er officielt anerkendt og delvist finansieret af Undervisningsministeriet.

Har du en videregående uddannelse fra fx et seminarium eller et universitet, skal du betale det fulde deltagergebyr.

Faglærte og ufaglærte kan få tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser, og der kan også være mulighed for at søge tilskud til transport, kost og logi samt kompensation for tabt løn.

Er du selvstændig, kan du også søge om refusion, hvis du tilhører AMU’s målgruppe, dvs. at du er faglært eller ufaglært. Læs mere om Voksen- og Efteruddannelsesgodtgørelse.

Vi tager forbehold for prisændringer som følge af ministerielle tiltag.

På arbejdsmarkedsuddannelserne indgår der en prøve i hvert fag. Prøven består af case-baserede spørgsmål, som typisk indgår som en del af undervisningen i løbet af dagen. Tanken er, at alle, der har deltaget aktivt i undervisningen, består prøven. Hvis du ikke har bestået en prøve, kan du uden problemer tage den om.

Flere praktiske informationer om AMU-prøver

Er I mange der skal have et kompetenceløft, kan I også få et virksomhedskursus, hvor vi tilpasser kurset til din virksomhed og jeres konkrete behov. IBC er godkendt af undervisningsministeriet, og derfor kan vi tilbyde uddannelser til særligt fordelagtige priser. Vi sørger for, at din virksomhed udnytter de økonomiske ressourcer, der kan hentes ind fra fx kompetencefonde eller voksen- og efteruddannelsesstøtte (VEU). Dette kræver uddannelsesplanlægning, og det er en service som IBC tilbyder din virksomhed. Virksomhedskurser kan afholdes hos IBC eller i din virksomhed.


Kontakt koordinator
Jannie Bruerberg Holm

+45 7224 1764
Mail: jbho@ibc.dk

07-09-2026
Coaching og konflikthåndtering
IBC International Business College Skamlingsvejen 32 6000 Kolding
6 dage
01-03-2027
Coaching og konflikthåndtering
IBC International Business College Skamlingsvejen 32 6000 Kolding
6 dage

Hold

Sted: Kolding
Tid: 08.30-15.30
Startdato:07-09-2026
Slut: 27-10-2026
Varighed: 6 dage (se datoer)
Pladser: 25
Sted: Kolding
Tid: 08.30-15.30
Startdato:01-03-2027
Slut: 27-04-2027
Varighed: 6 dage (se datoer)
Pladser: 25
Priser
Ekskl. moms
DKK 9.895,00

Brug for vejledning?

Koordinator
Anne Midutzki Mollerup
+45 7224 1771
amim@ibc.dk
Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!