Industriens Lean-kørekort

Industriens Lean-kørekort

Med Industriens Lean-kørekort får du et grundlæggende kendskab til Lean. Du kommer til at arbejde indgående med en bred palet af værktøjer fra Lean-værktøjskassen.

Industriens Lean-kørekort

På uddannelsen lærer du om

På kun 10 dage får du både teoretisk indsigt og praktiske værktøjer til at implementere Lean i hverdagen. Lean-kørekortet giver dig redskaberne til at skabe mere værdi med færre ressourcer. Du lærer at udføre værdistrømanalyser, arbejde systematisk med problemløsning og fremme en stærk Lean-kultur.

Forløbet hjælper dig med at sikre målrettet forandring og effektive processer, så virksomheden kan opnå øget produktivitet og samtidig bidrage til den grønne omstilling. Du bliver klædt på til at forstå og anvende Lean i praksis, og med en helhedsorienteret tilgang kan du spille en central rolle i at løfte både kvalitet og resultater i din organisation. 

På Industriens Lean-kørekort er et intensivt kursusforløb over 10 dage, hvor du får viden om:

  • Hvad er Lean?
  • De 5 Lean-principper
  • De 8 spildtyper & waste hunting
  • Værdistrømsanalyse (VSM)
  • Lay-out og spaghettidiagram
  • Systematisk problemløsning & A3
  • Vurderingsmatricen
  • Kanban

Få et hurtigt overblik over forløbet

Peter Skovager giver i videoen et hurtigt overblik over indholdet på uddannelsen. Under dit underviserteam her på siden kan du læse mere om de øvrige undervisere på uddannelsen.

Dit og virksomhedens udbytte

Industriens Lean-kørekort er et intensivt kursusforløb på 10 dage, hvor du gennemgår følgende:

 

  • Du lærer at anvende Lean-værktøjer i praksis og bidrage til Lean-processer i din egen virksomhed.
  • Du bliver i stand til at igangsætte og understøtte Lean-processer, herunder systematisk problemløsning og 5S.
  • Du opbygger et netværk med mulighed for sparring på tværs af funktioner og faggrupper.
  • Du får en værktøjskasse fyldt med Lean-værktøjer til brug i dit eget arbejde.

Lean-kørekort udstedt af Industriens Uddannelser

Efter forløbet modtager du et særskilt Lean-kørekort udstedt af Industriens Uddannelser som bevis på dine nyerhvervede Lean-kompetencer.

Med Industriens Lean-kørekort får du et solidt udgangspunkt for at spille en aktiv rolle i implementeringen af Lean og løbende forbedringer (Kaizen) i dit arbejde. Du opnår en forståelse for effekten af Lean, og på kurset arbejder vi med at anvende Lean-værktøjerne gennem praktiske øvelser og cases med fokus på produktion.

Målgruppe

Lean-kørekortet er målrettet medarbejdere, der skal spille en aktiv rolle i implementeringen af Lean i hverdagen. Du får undervisningsmateriale skrevet af IBC’s Lean-underviser. Materialet er inkluderet i deltagergebyret og fungerer som et værdifuldt opslagsværk, du kan bruge, når du kommer hjem fra kurset og skal omsætte din nye viden til praksis i din virksomhed.

Underviserteamet bag
Kim Pedersen
Kim Pedersen
Kim brænder for LEAN, hvor han vægter, at LEAN også omsættes til resultater. Ledelsesudvikling og LEAN-tænkning hænger sammen i moderne virksomheder, og det prioriterer Kim på de lederkurser, han underviser på. Kim har en erhvervsteknisk baggrund kombineret med en uddannelse fra forsvaret, samt 30 års erfaring med undervisning i personaleudviklende og management kurser i offentlige og private virksomheder.
Lasse Hvid Pawelczyk
Lasse Hvid Pawelczyk
Chefkonsulent
Lasse er uddannet procesteknolog og har videreuddannet sig til Intensive Lean Manager. Han har gennem sin karriere opbygget stærke kompetencer inden for Lean, organisering af arbejdet og udvikling af sikre, stabile og effektive processer. Han har mange års erfaring som leder i produktions- og driftsmiljøer, hvor han målrettet har arbejdet med sikkerhedskultur, compliance, kvalitet og kontinuerlige forbedringer. Denne baggrund har givet ham en solid forståelse for, hvordan struktur, tydelighed og praktisk ledelse skaber resultater i komplekse organisationer. I dag arbejder Lasse som chefkonsulent, hvor han hjælper virksomheder med at styrke deres arbejdsgange, skabe robuste processer og udvikle en kultur, hvor sikkerhed, læring og forbedring går hånd i hånd. Han kombinerer teoretisk indsigt med mange års praktisk erfaring og er kendt for sin rolige, engagerende og jordnære undervisningsstil.
Diplom fra udbyder godkendt af undervisningsministeriet

IBC har stået for handelsuddannelser i over 150 år og er Danmarks største udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser. Det er din garanti for, at danske arbejdsgivere kender kvaliteten og niveauet af din viden. Moduler på en arbejdsmarkedsuddannelse bliver afsluttet med en test, som er godkendt af undervisningsministeriet og uddannelsesnævnet.


Maden på IBC er en del af den gode oplevelse

Maden på IBC er en del af oplevelsen, og du har mulighed for at købe morgenmad, frokost og eftermiddagskage i caféen. Vores forplejning består af kvalitetsråvarer, så du dagen igennem kan blive fyldt med masser af energi, har større koncentrationsevne og er læringsparat. Du er hele dagen velkommen til at tage for dig af frisklavet kaffe, forskellige slags te samt vand ved drikkevarestationen i caféen.


Tæt på offentlig transport og gode hoteller

I Kolding afholdes kurser i et nyt kursuscenter på Skamlingvejen 32 i Kolding, som ligger tæt på både offentlig transport og overnatningsmuligheder. Hvis du har brug for overnatning, kan du gøre din uddannelse til en miniferie med et dejligt hotelophold.


Tilskudsordninger og støtte til arbejdsmarkedsuddannelse

Der findes en række muligheder for tilskud og støtte til denne arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). Hvis du er faglært eller ufaglært, bør du undersøge muligheden for kompensation for tab af løn. Har du en videregående uddannelse fra fx seminariet eller universitet, bør du undersøge muligheden for tilskud gennem en kompetencefond. Spørg din fagforening, tillidsrepræsentant eller HR-afdeling, hvilke muligheder du har.

Som arbejdsgiver kan virksomheden tilbyde en medarbejder efteruddannelse med Voksen- og Efteruddannelsesstøtte (VEU). Det er en økonomisk støtte, der gives som refusion til arbejdsgiveren for at undvære medarbejderen. Kontakt IBC’s vejledere for rådgivning.

Denne erhvervsrettede arbejdsmarkedsuddannelse er officielt anerkendt og delvist finansieret af Undervisningsministeriet.

Har du en videregående uddannelse fra fx et seminarium eller et universitet, skal du betale det fulde deltagergebyr.

Faglærte og ufaglærte kan få tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser, og der kan også være mulighed for at søge tilskud til transport, kost og logi samt kompensation for tabt løn.

Er du selvstændig, kan du også søge om refusion, hvis du tilhører AMU’s målgruppe, dvs. at du er faglært eller ufaglært. Læs mere om Voksen- og Efteruddannelsesgodtgørelse.

Vi tager forbehold for prisændringer som følge af ministerielle tiltag.

På arbejdsmarkedsuddannelserne indgår der en prøve i hvert fag. Prøven består af case-baserede spørgsmål, som typisk indgår som en del af undervisningen i løbet af dagen. Tanken er, at alle, der har deltaget aktivt i undervisningen, består prøven. Hvis du ikke har bestået en prøve, kan du uden problemer tage den om.

Flere praktiske informationer om AMU-prøver

Er I mange der skal have et kompetenceløft, kan I også få et virksomhedskursus, hvor vi tilpasser kurset til din virksomhed og jeres konkrete behov. IBC er godkendt af undervisningsministeriet, og derfor kan vi tilbyde uddannelser til særligt fordelagtige priser. Vi sørger for, at din virksomhed udnytter de økonomiske ressourcer, der kan hentes ind fra fx kompetencefonde eller voksen- og efteruddannelsesstøtte (VEU). Dette kræver uddannelsesplanlægning, og det er en service som IBC tilbyder din virksomhed. Virksomhedskurser kan afholdes hos IBC eller i din virksomhed.


Kontakt koordinator
Jannie Bruerberg Holm

+45 7224 1764
Mail: jbho@ibc.dk

Målgruppe: Kurset er udviklet til ikke faglærte og faglærte, der har eller søger arbejde i virksomheder, hvor der anvendes Lean værktøjer til forbedring af produktionsprocesser.

Beskrivelse: Efter gennemført kursus har deltageren:
Kendskab til problemløsning, datafremstilling og projektstyring.
Afprøvet kaizen-forbedringscyklus i praksis.

Efter gennemført kursus kan deltageren:
I samarbejde med andre faggrupper anvende værktøjerne fra De 5 lean-principper, De 7 Spildformer og kaizen til forbedring af produktionsprocesser.

Fagnummer: 49086 Anvendelse af LEAN værktøjer i produktionen Varighed 5 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 1.090,00 Pris: DKK 3.640,00 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste

Målgruppe: Kurset er udviklet til ikke faglærte og faglærte, som har brug for afklaring af, hvad de mest anvendte Lean begreber dækker over, og hvilken værdi Lean kan bidrage med i produktionen.

Beskrivelse: Efter kurset har deltageren fået en introduktion til:
Lean-tankegang og de grundtanker lean bygger på, som bl.a. handler om at skabe mere værdi for færre ressourcer i produktionsmæssige sammenhænge.
Medarbejderrollen i lean.
Forretningsmodel når der arbejdes med lean.
Grundprincipperne i lean.

Efter kurset har deltageren grundlæggende viden om:
Hvordan en lean-virksomhed fungerer.
Trin i introduktion af lean i arbejdstilrettelæggelsen: Fra lean-projekt til lean-værktøj og leankultur.

Efter kurset kan deltageren bidrage til introduktion af lean i produktionen.

Fagnummer: 49589 Intro til Lean Varighed 1 dag Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 218,00 Pris: DKK 936,00 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste

Målgruppe: Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte, der har eller søger arbejde i en produktionsvirksomhed.

Beskrivelse: Efter gennemført kursus har deltageren:
Praktisk kendskab til elementær facilitering ifm. opgaveplanlægning, grundlæggende support i forbindelse med udfyldelse af opgavebeskrivelser PDCA (plan, do, check, act), support til opfølgning på igangværende opgaver og projekter via kaizentavle samt facilitering af forbedringstiltag.
Værktøjer til kommunikation og videndeling på udførte forbedringer og praktisk træning i præsentationsteknik og værktøjer.

Efter gennemført kursus kan deltageren:
Ved gennemførelse af Lean Workshops i samarbejde med andre faggrupper og ledere finde indsatsområder til at optimere flow og fjerne spild i alle handlinger i produktionen.

Fagnummer: 47085 Lean support i produktionen Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.612,00 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste

Målgruppe: Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte, der har eller søger arbejde som operatør i en produktionsvirksomhed.

Beskrivelse: Efter gennemført kursus kan deltageren:
Gennem anvendelse af årsag-virkningsdiagramværktøjet inden for eget arbejdsområde analysere, vurdere og prioritere produktionstekniske problemstillinger samt udarbejde handlingsplaner/løsningsforslag i overensstemmelse med virksomhedens politikker og målsætninger.

Fagnummer: 43939 Systematisk problemløsning for operatører Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.612,00 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste
21-10-2026
Industriens Lean-kørekort
IBC Skamlingvejen Skamlingvejen 32 6000 Kolding
10 dage Daghold Garantikursus

Hold

Sted: Kolding
Tid: 08.15-15.40
Startdato:21-10-2026
Slut: 12-11-2026
Varighed: 10 dage (se datoer)
Pladser: 15
Garantikursus
Priser
Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris:
DKK 2.180,00
Pris (momsfrit):
DKK 7.800,00

Brug for vejledning?

Koordinator
Marianne Elstrøm Eriksen
+45 7224 1745
maer@ibc.dk
Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!