Uddannelses- og kursusmuligheder for ledige

Efteruddannelses katalog 

Efteruddannelse 6 ugers jobrettet uddannelseskatalog

Digitalt læringscenter

De fleste kurser foregår i vores digitale læringscenter.

Læs mere om, hvordan undervisningen foregår her

Holdundervisning

Du kan vælge mellem følgende jobrettede uddannelse, der tilbydes som holdundervisning:

Den Grundlæggende Lederuddannelse

Positivlister

Der er to positivlister.

Den nationale positivliste indeholder de fag, der er godkendt til 6 ugers jobrettet uddannelse. Det er dem, du finder i vores pakker. Du kan se den fulde liste her:

Se den nationale positivliste

Den regionale positivliste indeholder de fag, du kan tage, hvis du får en jobplan via jobcenteret. Vi har samlet IBC's kurser på den regionale liste for Region Syddanmark her:

Se IBC's kurser på den regionale positivliste

Du kan finde de aktuelle regionale positivlister hos de regionale arbejdsmarkedsråd.

Jobplan

For at få godkendt en jobplan skal du først kontakte dit jobcenter. Alle vores kurser kan indgå i en jobplan, hvis dit jobcenter godkender det.

Proces og blanket til 6 ugers jobrettet uddannelse

Det er din a-kasse, der skal godkende dit kursus som jobrettet uddannelse, inden du starter.

Du modtager blanketten AR237 fra IBC, når vi har lavet din kursusplan. Du skal færdigudfylde blanketten og sende den til din a-kasse. Når a-kassen har godkendt kurset over for os, bliver du endeligt tilmeldt og modtager et velkomstbrev.

Digital Post

Vi sender kursusplaner, blanket AR237 og velkomstbreve via Digital Post (f.eks. e-Boks eller lignende).

Befordringsgodtgørelse og tilskud til kost og logi for ledige

Deltager du i AMU-kurser som led i din ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, kan du få befordringsgodtgørelse fra din a-kasse til din deltagelse.

Har du over 60 km til uddannelsesstedet, kan du søge tilskud til kost og logi gennem jobcenteret, hvis du deltager i AMU-kurser. Du kan læse mere om regler og satser for VEU-godtgørelse.

Du kan selv betale

Kan du ikke få kurser eller uddannelse gennem din a-kasse eller via en jobplan, har du stadig mulighed for at deltage, hvis du selv betaler.

Der kan udbetales dagpenge, hvis du deltager i undervisning i under 20 timer om ugen. Dette er den såkaldte "20-timers-regel". Kurset eller uddannelsen skal altså have et omfang på under 20 timer om ugen. Du vil selv blive opkrævet deltagerbetalingen.

Kontakt din a-kasse for at høre mere om dine muligheder.