Frontmedarbejder - e-læring

Frontmedarbejder - e-læring

JOBRETTET UDDANNELSE: Som frontmedarbejder inden for salg, service og anden kundebetjening er det vigtigt, at du repræsenterer virksomheden professionelt, da du er den første, kunden møder.

Frontmedarbejder - e-læring

På kurset lærer du om

På dette kursus lærer du en række grundlæggende kontorfærdigheder som service og kommunikation, tekstbehandling og lidt regnskab, så du bliver i stand til at:

  • yde god kundeservice - fysisk som online
  • præsentere virksomheden professionelt udadtil
  • håndtere konflikter
  • kommunikere tydeligt og præcist skriftligt
  • udføre lettere regnskabsopgaver
  • planlægge og styre kalendere og emails. 

Dit og virksomhedens udbytte

Efter kurset er du bedre rustet til at præsentere virksomhedens udadtil professionelt, ligesom du gør dig mere attraktiv i jobs inden for kontor, receptioner, vikarbureauer og lignende.

Målgruppe

Kurset er for dig, der er virksomhedens første møde med kunden. Du er måske i arbejde og har brug for at få opfrisket din viden, eller måske vil du gerne arbejde med salg, service og kundebetjening som fx:

  • Kundeservicemedarbejder
  • Salgskonsulent
  • Servicemedarbejder
  • Kundekonsulent
  • Receptionist

Kurset henvender sig til dig som arbejder i eller ønsker at arbejde i den merkantile sektor.

Diplom fra udbyder godkendt af undervisningsministeriet

IBC har stået for handelsuddannelser i over 150 år og er Danmarks største udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser. Det er din garanti for, at danske arbejdsgivere kender kvaliteten og niveauet af din viden. Moduler på en arbejdsmarkedsuddannelse bliver afsluttet med en test, som er godkendt af undervisningsministeriet og uddannelsesnævnet.


Maden på IBC er en del af den gode oplevelse

Maden på IBC er en del af oplevelsen, og du har mulighed for at købe morgenmad, frokost og eftermiddagskage i caféen. Vores forplejning består af kvalitetsråvarer, så du dagen igennem kan blive fyldt med masser af energi, har større koncentrationsevne og er læringsparat. Du er hele dagen velkommen til at tage for dig af frisklavet kaffe, forskellige slags te samt vand ved drikkevarestationen i caféen.


Tæt på offentlig transport og gode hoteller

I Kolding afholdes kurser i et nyt kursuscenter på Skamlingvejen 32 i Kolding, som ligger tæt på både offentlig transport og overnatningsmuligheder. Hvis du har brug for overnatning, kan du gøre din uddannelse til en miniferie med et dejligt hotelophold.


Tilskudsordninger og støtte til arbejdsmarkedsuddannelse

Der findes en række muligheder for tilskud og støtte til denne arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). Hvis du er faglært eller ufaglært, bør du undersøge muligheden for kompensation for tab af løn. Har du en videregående uddannelse fra fx seminariet eller universitet, bør du undersøge muligheden for tilskud gennem en kompetencefond. Spørg din fagforening, tillidsrepræsentant eller HR-afdeling, hvilke muligheder du har.

Som arbejdsgiver kan virksomheden tilbyde en medarbejder efteruddannelse med Voksen- og Efteruddannelsesstøtte (VEU). Det er en økonomisk støtte, der gives som refusion til arbejdsgiveren for at undvære medarbejderen. Kontakt IBC’s vejledere for rådgivning.

Denne erhvervsrettede arbejdsmarkedsuddannelse er officielt anerkendt og delvist finansieret af Undervisningsministeriet.

Har du en videregående uddannelse fra fx et seminarium eller et universitet, skal du betale det fulde deltagergebyr.

Faglærte og ufaglærte kan få tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser, og der kan også være mulighed for at søge tilskud til transport, kost og logi samt kompensation for tabt løn.

Er du selvstændig, kan du også søge om refusion, hvis du tilhører AMU’s målgruppe, dvs. at du er faglært eller ufaglært. Læs mere om Voksen- og Efteruddannelsesgodtgørelse.

Vi tager forbehold for prisændringer som følge af ministerielle tiltag.

På arbejdsmarkedsuddannelserne indgår der en prøve i hvert fag. Prøven består af case-baserede spørgsmål, som typisk indgår som en del af undervisningen i løbet af dagen. Tanken er, at alle, der har deltaget aktivt i undervisningen, består prøven. Hvis du ikke har bestået en prøve, kan du uden problemer tage den om.

Flere praktiske informationer om AMU-prøver

Er I mange der skal have et kompetenceløft, kan I også få et virksomhedskursus, hvor vi tilpasser kurset til din virksomhed og jeres konkrete behov. IBC er godkendt af undervisningsministeriet, og derfor kan vi tilbyde uddannelser til særligt fordelagtige priser. Vi sørger for, at din virksomhed udnytter de økonomiske ressourcer, der kan hentes ind fra fx kompetencefonde eller voksen- og efteruddannelsesstøtte (VEU). Dette kræver uddannelsesplanlægning, og det er en service som IBC tilbyder din virksomhed. Virksomhedskurser kan afholdes hos IBC eller i din virksomhed.


Kontakt koordinator
Jannie Bruerberg Holm

+45 7224 1764
Mail: jbho@ibc.dk

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der har brug for at kunne foretage simple beregninger og præsentationer/layout i regneark.

Beskrivelse: Deltageren kan oprette enkle formler og formatere et regneark, så det er præsentabelt og overskueligt, samt definere sideopsætning til udskrivning af regneark.

Fagnummer: 49826 Anvende regneark til beregninger og præsentation Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.385,10 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, med lidt eller uden regnskabsmæssig erfaring, der arbejder med registrering og bogføring af daglige bilag.

Beskrivelse: Deltageren kan registrere dagligt forekommende bilag til finansbogholderiet, vedrørende køb og salg og omkostninger, og udarbejde en kasserapport, med tilhørende udregninger, postering og kassedifference samt afstemninger.

Deltageren har kendskab til Momsvejledningen og dens almindelige regler. Deltageren kan beregne og registrere moms samt afslutte det periodiske momsregnskab, herunder foretage digital indberetning og betaling til SKAT.

Fagnummer: 47381 Bilagsbehandling med efterfølgende kasserapport Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.385,10 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste Sydjylland

Målgruppe: Administrative medarbejdere med lidt regnskabsmæssig erfaring i handels- og servicevirksomheder eller institutioner. Kurset henvender sig til medarbejdere, der varetager registrering og bogføring af daglige bilag.

Beskrivelse: Deltageren kan foretage virksomhedens daglige registreringer i et økonomistyringsprogram og arbejde med finansdelen af programmet, på baggrund af kendskab til et økonomistyringsprograms indhold og muligheder.

Deltageren kan foretage daglige registreringer i økonomistyringsprogrammets kassekladde samt udskrive tilhørende journaler og kontokort.
Deltageren kender og kan søge på hjemmesider, der er relaterede til regnskabslove m.m., og kan således holde sig ajour med de ændringer, der sker på området.

Fagnummer: 45969 Daglig registrering i et økonomistyringsprogram Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.385,10 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste Sydjylland

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod medarbejdere med administrative opgaver, som i deres arbejdsfunktion anvender IT regelmæssigt.

Beskrivelse: Deltageren kan effektivt og hensigtsmæssigt håndtere daglige kommunikationsrutiner gennem anvendelse af e-mails fx automatiseringer ved afsendelse og modtagelse af e-mails.
Deltageren kan sikre møde- og aftaleaktiviteter gennem anvendelse af kalendersystemet fx håndtering af flere kalendere, udgivelse af kalendere og mødeplanlægning.
Deltageren kan følge egne og andres arbejdsopgavers gennemførelse ved hjælp af opgavestyring fx påmindelser, organisering og deling.

Fagnummer: 40749 Effektiv anvendelse af e-mail- og kalendersystemer Varighed 1 dag Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 218,00 Pris: DKK 822,55 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med skriftlig kommunikation.

Beskrivelse: Deltageren kan i forbindelse med varetagelse af administrative funktioner, disponere og skrive tekster, som skal anvendes til ekstern og intern skriftlig kommunikation. Deltageren kan desuden formulere sig i et flydende og letforståeligt sprog afpasset efter målgruppen og interne krav, fx virksomhedsprofil eller sprogpolitik.
Deltageren kan benytte AI som værktøj til at formulere tekster og forholde sig kritisk til de forslag der fremkommer og anvende AI under overholdelse af GDPR-regler.
Endelig kender deltageren til de skriftsproglige og opsætningsmæssige krav, der kendetegner printede/trykte tekster, og kan opbygge skabeloner, som sikrer et fælles grundlag i den skriftlige kommunikation.

Fagnummer: 22488 Formulering og opbygning af tekster Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.385,10 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte administrative medarbejdere i større eller mindre institutioner og virksomheder, der arbejder med personoplysninger.

Beskrivelse: Deltageren kan behandle personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen og selvstændigt skelne mellem almindelige og følsomme oplysninger og behandlingen heraf.

Deltageren kan identificere risici og foretage sikkerhedsforanstaltninger i de administrative opgaver.

Deltageren kan fastlægge procedurer i de administrative opgaver for berigtigelse og sletning af data samt håndtering ved databrud.

Deltageren kan anvende vejledninger og andet hjælpemateriale fra Datatilsynet i relation til de administrative opgaver.

Fagnummer: 48653 Håndtering af personoplysninger Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.385,10 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.

Beskrivelse: Deltageren kan benytte basisfunktioner i tekstbehandling til indskrivning og formatering af mindre tekster som fx breve og opslag samt anvende redigeringsfaciliteter til fx sletning, flytning og kopiering af tekst. Endvidere kan deltageren definere enkel sideopsætning, herunder fx margener og sidenummerering samt anvende tekstbehandlingsprogrammets stavekontrol og hjælpefunktion. Ved hjælp af programmets tabelfunktion kan deltageren desuden oprette enkle skemaer og opstillinger i form af fx prislister og notater.

Fagnummer: 47217 Indskrivning og formatering af mindre tekster Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.385,10 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.

Beskrivelse: Deltageren kan, i jobfunktioner hvortil der kan udvikles arbejdsmarkedsuddannelser, anvende det givne fremmedsprog i typiske og basale kommunikative situationer, hvilket sætter deltageren i stand til at udføre sine daglige arbejdsfunktioner med anvendelse af fremmedsproget.
Deltageren kan på dette niveau bruge fremmedsproget situationsbestemt i forhold til målgruppe, sted og medie.

Uddannelsen kan gennemføres i fremmedsprogene engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk,svensk, norsk og kinesisk.

Fagnummer: 44979 Jobrelateret fremmedsprog med basalt ordforråd Varighed 5 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 1.090,00 Pris: DKK 3.072,75 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.

Beskrivelse: Salgsmedarbejderen kan håndtere vanskelige kunder ved at anvende teknikker til konflikthåndtering.

Salgsmedarbejderen kan med kendskab til kropssprogets betydning forbedre situationen i forhold til opstået konflikt i kundesituationer.

Salgsmedarbejderen kan klare vanskelige kundesituationer gennem brug af konstruktive kommunikationsværktøjer.

Salgsmedarbejderen kan genkende forskellige kundetyper og forstå, hvordan de skal tackles i forhold til god kundeservice.

Salgsmedarbejderen kan, ud fra kendskabet til egne styrker og begrænsninger, vurdere hvornår en konflikt er uundgåelig og kender teknikker til at håndtere konflikter, der ikke umiddelbart kan løses.

Fagnummer: 45389 Konflikthåndtering for salgsmedarbejderen Varighed 1 dag Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 218,00 Pris: DKK 822,55 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste Sydjylland

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til personer i faglærte og ufaglærte jobs, som arbejder med eller ønsker at arbejde med kundeservice i den administrative funktion.

Beskrivelse: Deltageren kan yde god kundeservice med henblik på at skabe en professionel og udbytterig relation til den enkelte kunde – intern som ekstern i forbindelse med udførelsen af administrative opgaver, som fx kundekontakt og sagsbehandling. Herunder kan deltageren identificere kundegrupper og kundetyper for at målrette den givne kundeservice. Endvidere kan deltageren – fx i relation til reklamationer - i den udstrækning det er realistisk, set i forhold til opstillede servicemål, behandle disse med fokus på at skabe en positiv oplevelse for kunden.

Fagnummer: 47296 Kundeservice i administrative funktioner Varighed 1 dag Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 218,00 Pris: DKK 822,55 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste Sydjylland

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.

Beskrivelse: Deltageren kan anvende værktøjer og metoder, der fremmer forandringsprocesser i relation til egen jobvaretagelse i faglærte og ufaglærte job. Deltageren kan forstå egen rolle i en forandringsproces og kan tage aktivt del i ændring af organisering og strukturering af arbejdsgange, problembehandlingsprocesser og andre dynamiske processer relevant for deltagerens jobfunktion.

Fagnummer: 44383 Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.385,10 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder med webbaserede tjenester til virksomhedsprofilering. Medarbejderen arbejder inden for fx salg, markedsføring, kommunikation eller administration.

Beskrivelse: Deltageren kan anvende online services og tjenester, herunder webbaserede fora og netværk til kommunikation med og servicering af virksomhedens kunder, leverandører og samarbejdspartnere.
I forbindelse med online vejledning og rådgivning af kunder om virksomhedens produkter og serviceydelser kan deltageren sikre, at lovmæssige krav overholdes i relation til elektronisk markedsføring og handel.
Med sigte på at yde en optimal og integreret service kan deltageren kommunikere med og servicere kunden via såvel elektroniske medier som websider, herunder fx blogs,e-nyhedsbreve og mails samt telefonisk og i denne forbindelse vurdere, hvornår en personlig face-to-face rådgivning med fordel kan benyttes.

Fagnummer: 47189 Online kundeservice og -rådgivning Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.385,10 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste Sydjylland

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til personer i faglærte og ufaglærte jobs, som arbejder med eller ønsker at arbejde administrativt med dokumenter i et tekstbehandlingsprogram, herunder notater, breve, lister eller opslag.

Beskrivelse: Deltageren kan anvende tekstbehandlingsprogrammets opstillingsmuligheder, herunder tabulatorer, indrykninger, spalter, tabeller og punkter i flere niveauer til at fremstille virksomhedens dokumenter som fx mødeindkaldelser, referater og produktblade. I den forbindelse kan deltageren vurdere hvilke af disse værktøjer, der egner sig bedst til en given opgave.

Fagnummer: 47215 Opstillinger og layout i tekst Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.459,30 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod medarbejdere med administrative opgaver, som i deres arbejdsfunktion anvender IT regelmæssigt.

Beskrivelse: Deltageren kan udvælge de relevante data til præsentationen i regneark. Afhængig af opgavens karakter kan deltageren anvende en hensigtsmæssig grafisk fremstilling fx i forbindelse med præsentation af budgetter, regnskaber og salg.

Fagnummer: 40750 Præsentation af tal i regneark Varighed 1 dag Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 218,00 Pris: DKK 822,55 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste
Løbende optag
Frontmedarbejder - e-læring
Kolding og Aabenraa
28 dage E-læring i Kolding eller Aabenraa
Bodil Søllingvraa
Personalechef hos Meldgaard Holding A/S
”Det digitale e-læringscenter er et meget fleksibelt kursustilbud, fordi du har mulighed for at deltage i et kursus med få dages varsel, og der er ikke krav om et bestemt antal deltagere. Du kan derfor være sikker på, at alle kurserne bliver afholdt.

Vi er også meget tilfredse med det brede udbud af kurser, IBC tilbyder. Det giver os helt nye muligheder for at uddanne vores medarbejdere."

E-læring på IBC i Kolding eller Aabeenraa

Kurset gennemføres som e-læring, hvor du arbejder selvstændigt med opgaver, tekster, lyd og video på computer. Undervisningen foregår i vores digitale læringscenter, hvor en konsulent er til stede og vejleder dig gennem hele forløbet.

Du kan tage kurset i vores lokaler på IBC i Aabenraa eller Kolding. Forløbet er ikke traditionel klasseundervisning, men fleksibel læring, hvor du arbejder i dit eget tempo og på de dage, der passer dig.

Ønsker du i stedet e-læring med fjernundervisning, kan du læse mere om den mulighed her.

E-læring på IBC

Kolding og Aabenraa
Tid: 08.00-15.25
Startdato:Løbende optag
Varighed: 28 dage
Priser
Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris:
DKK 6.104,00
Pris (momsfrit):
DKK 19.540,00

Brug for vejledning?

Maria Fynbo Ugilt
Koordinator
+4572241770
mfug@ibc.dk
Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!