Forberedende voksenundervisning i dansk

Har du brug for at blive bedre til at læse, skrive og stave, kan du få hjælp hos os. Her kan du - ung som voksen - blive undervist i dansk.
Tilbage til kurset

På kurset lærer du om

Du arbejder med den slags dansk, der bliver brugt i dagligdagen. Det kan for eksempel være breve fra kommunen eller fagforeningen og tekster på borger.dk. Du kommer til at skrive breve, huskesedler og indkøbssedler, og du lærer den grammatik, som du har brug for i det daglige.

Der benyttes PC i en del af undervisningen, når du skriver, læser tekster og e-mails og søger på nettet.

Kursusbeskrivelse

Undervisningen er ikke som dengang, du gik i folkeskolen. Du bliver undervist på en anden måde, så det gør det sjovt at lære. Hos os lærer du noget, du kan bruge i din hverdag, eller hvis du skal i gang med en uddannelse, og  du bliver mødt dig med respekt og ligeværd.

Du bliver undervist af undervisere, som er specialister i at undervise unge og voksne. Underviserne har god tid til dig. Du lærer dem rigtigt godt at kende, og de støtter dig med at finde dig til rette i undervisningen.

Undervisningen i dansk er opdelt i fire trin, og sammen finder vi det trin, som passer til dig. Du har mulighed for at afslutte din undervisning med en prøve efter det sidste trin, der svarer til 9. klasses afgangsprøve. Det giver dig adgang til videre uddannelse.

Undervisningsform

Undervisningen vil indeholde vekselvirkning mellem face-to-face-undervisning og arbejde på digital læringsplatform. Det forventes, at du medbringer din egen PC. Er dette ikke en mulighed, vil der være mulighed for at låne en PC i undervisningssammenhæng. Denne skal hentes og afleveres på undervisningsdage og er ikke til hjemlån.

Målgruppe

Kurset er for dig, der gerne vil blive bedre til at læse, skrive og stave. Du skal være fyldt 25 år (dog visse undtagelser, kontakt os for at høre nærmere). 

Økonomi

Der er ingen deltagerbetaling til FVU. Der er mulighed for at søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) – se mere på www.svu.dk. Er du ansat i en virksomhed, kan der herudover være mulighed for at søge støtte i en kompetencefond afhængigt af overenskomstområde. Kontakt din fagforening, hvis du har brug for mere information eller hjælp.

Forberedende voksenundervisning i dansk, Kolding

Der er undervisning mandag - onsdag kl. 8.30-11.45 på IBC, Tvedvej 7 i Kolding
i uge 1-25 med løbende optag. Undervisningen kan tages hver mandag, tirsdag, onsdag eller flere dage i samme uge.

Der er undervisning fredage kl. 8.30-11.45 på IBC, Innovationsfabrikken, Birkemosevej 1 i Kolding
i uge 1-13 med løbende optag.

Uddannelse skal være en oplevelse

I Kolding kan du opleve IBC Innovationsfabrikkens prisbelønnede arkitektur. Hele bygningen er i træ, og rammerne på denne fabrik er lys, kunst, plantevægge og rislende vand.

Økonomi

Der er ingen deltagerbetaling til FVU. Der er mulighed for at søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) – se mere på www.svu.dk. Er du ansat i en virksomhed, kan der herudover være mulighed for at søge støtte i en kompetencefond afhængigt af overenskomstområde. Kontakt din fagforening, hvis du har brug for mere information eller hjælp.

Forberedende voksenundervisning i dansk, Kolding

Der er undervisning mandag - onsdag kl. 8.30-11.45 på IBC, Tvedvej 7 i Kolding
i uge 1-25 med løbende optag. Undervisningen kan tages hver mandag, tirsdag, onsdag eller flere dage i samme uge.

Der er undervisning fredage kl. 8.30-11.45 på IBC, Innovationsfabrikken, Birkemosevej 1 i Kolding
i uge 1-13 med løbende optag.

Tilmeld dig nyhedsbrev - få gratis mini e-bøger, tips og tricks og invitationer til gratis morgenseminarer.