Forberedende voksenundervisning - start

Forberedende voksenundervisning - start

Har du dansk som andetsprog, kan du hos os blive bedre til at tale dansk og få flere danske ord, så du fremover kan kommunikere mere sikkert på dansk.

Forberedende voksenundervisning - start

På kurset lærer du om

I undervisningen arbejder du med almindeligt dansk. Du lærer for eksempel at øve dig i at føre en almindelig samtale. For eksempel kan du lære at præsentere dig selv og din familie eller fortælle om din bopæl, dine fritidsinteresser eller dit arbejde.

Undervisningen handler også om mimik og kropssprog, og du får kendskab til det danske samfund, arbejdsmarkedet, traditionerne og kulturen. 

En del af undervisningen handler også om IT, så du får nemmere ved at bruge en computer og færdes på nettet. 

Du får også undervisning i den slags dansk, der bliver talt i virksomhederne, og vi ser på, hvordan vi forstår enkle mundtlige og skriftlige beskeder. Vi kigger også på instruktioner og prøver at udfylde skemaer.

Vi tager altså udgangspunkt i det, du gerne vil være bedre til. Du kan selv få indflydelse på, hvilke emner du vil arbejde med fra din hverdag.

Kursusbeskrivelse

Kursusbeskrivelse

Er du ung eller voksen med dansk som andetsprog og har behov for at kunne kommunikere mere sikkert på dansk? Sammen med en lærer finder du ud af, om forberedende voksenundervisning start er noget for dig.  

Undervisningen i forberedende voksenundervisning - start er ikke delt op i trin. Du har mulighed for at afslutte din undervisning med en prøve, der svarer til 9. klasses afgangsprøve. Det giver dig adgang til videre uddannelse.

Du kan gå til undervisning, mens du er på dagpenge.

Det er gratis at deltage, hvis du er i målgruppen.

Målgruppe

Kurset er for dig, der har dansk som andetsprog og derfor har brug for at blive bedre til at tale dansk og kende flere danske ord. Du skal være fyldt 25 år (dog visse undtagelser - kontakt os for at høre nærmere).

Økonomi

Der er ingen deltagerbetaling til FVU. Der er mulighed for at søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) – se mere på www.svu.dk. Er du ansat i en virksomhed, kan der herudover være mulighed for at søge støtte i en kompetencefond afhængigt af overenskomstområde. Kontakt din fagforening, hvis du har brug for mere information eller hjælp.

Kontakt koordinatoren og reservér en uforpligtende plads på kurset – du vil blive kontaktet, når der oprettes hold.

Hold

Kontakt koordinatoren og reservér en uforpligtende plads på kurset – du vil blive kontaktet, når der oprettes hold.

Brug for vejledning?

Koordinator
Anne Midutzki Mollerup
+45 7224 1771
amim@ibc.dk
Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!