Bliv faglært inden for detail

Bliv faglært inden for detail

Få papir på dine kompetencer og bliv faglært salgsassistent på en hurtig og kompetent måde.

Bliv faglært inden for detail

Fra ufaglært til faglært

Har du mere end to års erfaring fra detailbranchen og er fyldt 25 år, men har aldrig taget uddannelsen som salgsassistent?

Med dette kursus kan du på en hurtig og kompetent måde styrke dine kvalifikationer og få papir på de erhvervsfaglige kompetencer, du har opbygget i forbindelse med dit nuværende eller tidligere job i detailbranchen.

På den måde kan du i fremtiden kan gøre dig mere attraktiv på arbejdsmarkedet som faglært salgsassistent. 

Dit og virksomhedens udbytte

Med teoretisk og praktisk viden om salgskompetencer, markedsføring, styring af varelager, indkøb, regnskab og budgettering bliver du i stand til at:

  • opbygge koncepter i forhold til en butiksprofil
  • anvende forskellige salgskanaler afstemt efter butikkens målgruppe
  • optimere indretningen af et salgslokale og gøre en butik salgsklar
  • anvende relevante økonomiske nøgletal til vurdering af butikkens opfyldelse af økonomiske målsætninger
  • omsætte ideer til praktiske gennemførlige projekter
  • føre dialog med kunderne med fokus på behovsanalyse og behovsdækning
  • håndtere konflikter i en salgssituation
  • tænke salg som en proces.

Kursusbeskrivelse

Kurset indeholder de fag og emner, der skal sikre, at du er klædt på til at kunne afslutte kurset med en fagprøve - og dermed kan kalde dig faglært salgsassistent.

Kurset starter altid med en realkompetencevurdering og en uddannelsesplan, der afdækker, hvilke forløb du har brug for - for at opnå status som faglært.

Målgruppe

Bliv faglært inden for detail er for dig, der har mere end to års erfaring fra detailbranchen, er over 25 år og aldrig har fået taget uddannelsen som salgsassistent. 

Bliv faglært inden for detail, Kolding og Aabenraa

Dit forløbs varighed og indhold vil afhænge af din realkompetencevurdering. Kontakt vores vejledere for yderligere informationer og vejledning. Hvis du er ledig skal bevillingen til forløbet gå gennem jobcentret.
Diplom fra udbyder godkendt af undervisningsministeriet

IBC har stået for handelsuddannelser i over 150 år og er Danmarks største udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser. Det er din garanti for, at danske arbejdsgivere kender kvaliteten og niveauet af din viden. Moduler på en arbejdsmarkedsuddannelse bliver afsluttet med en test, som er godkendt af undervisningsministeriet og uddannelsesnævnet.


Maden på IBC er en del af den gode oplevelse

Maden på IBC er en del af oplevelsen, og du har mulighed for at købe morgenmad, frokost og eftermiddagskage i caféen. Vores forplejning består af kvalitetsråvarer, så du dagen igennem kan blive fyldt med masser af energi, har større koncentrationsevne og er læringsparat. Du er hele dagen velkommen til at tage for dig af frisklavet kaffe, forskellige slags te samt vand ved drikkevarestationen i caféen.


Tæt på offentlig transport og gode hoteller

I Kolding afholdes kurser i et nyt kursuscenter på Skamlingvejen 32 i Kolding, som ligger tæt på både offentlig transport og overnatningsmuligheder. Hvis du har brug for overnatning, kan du gøre din uddannelse til en miniferie med et dejligt hotelophold.


Tilskudsordninger og støtte til arbejdsmarkedsuddannelse

Der findes en række muligheder for tilskud og støtte til denne arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). Hvis du er faglært eller ufaglært, bør du undersøge muligheden for kompensation for tab af løn. Har du en videregående uddannelse fra fx seminariet eller universitet, bør du undersøge muligheden for tilskud gennem en kompetencefond. Spørg din fagforening, tillidsrepræsentant eller HR-afdeling, hvilke muligheder du har.

Som arbejdsgiver kan virksomheden tilbyde en medarbejder efteruddannelse med Voksen- og Efteruddannelsesstøtte (VEU). Det er en økonomisk støtte, der gives som refusion til arbejdsgiveren for at undvære medarbejderen. Kontakt IBC’s vejledere for rådgivning.

Denne erhvervsrettede arbejdsmarkedsuddannelse er officielt anerkendt og delvist finansieret af Undervisningsministeriet.

Har du en videregående uddannelse fra fx et seminarium eller et universitet, skal du betale det fulde deltagergebyr.

Faglærte og ufaglærte kan få tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser, og der kan også være mulighed for at søge tilskud til transport, kost og logi samt kompensation for tabt løn.

Er du selvstændig, kan du også søge om refusion, hvis du tilhører AMU’s målgruppe, dvs. at du er faglært eller ufaglært. Læs mere om Voksen- og Efteruddannelsesgodtgørelse.

Vi tager forbehold for prisændringer som følge af ministerielle tiltag.

På arbejdsmarkedsuddannelserne indgår der en prøve i hvert fag. Prøven består af case-baserede spørgsmål, som typisk indgår som en del af undervisningen i løbet af dagen. Tanken er, at alle, der har deltaget aktivt i undervisningen, består prøven. Hvis du ikke har bestået en prøve, kan du uden problemer tage den om.

Flere praktiske informationer om AMU-prøver

Er I mange der skal have et kompetenceløft, kan I også få et virksomhedskursus, hvor vi tilpasser kurset til din virksomhed og jeres konkrete behov. IBC er godkendt af undervisningsministeriet, og derfor kan vi tilbyde uddannelser til særligt fordelagtige priser. Vi sørger for, at din virksomhed udnytter de økonomiske ressourcer, der kan hentes ind fra fx kompetencefonde eller voksen- og efteruddannelsesstøtte (VEU). Dette kræver uddannelsesplanlægning, og det er en service som IBC tilbyder din virksomhed. Virksomhedskurser kan afholdes hos IBC eller i din virksomhed.


Kontakt koordinator
Jannie Bruerberg Holm

+45 7224 1764
Mail: jbho@ibc.dk

Løbende optag
Bliv faglært inden for detail
Kolding og Aabenraa
Bodil Søllingvraa
Personalechef hos Meldgaard Holding A/S
”Det digitale e-læringscenter er et meget fleksibelt kursustilbud, fordi du har mulighed for at deltage i et kursus med få dages varsel, og der er ikke krav om et bestemt antal deltagere. Du kan derfor være sikker på, at alle kurserne bliver afholdt.

Vi er også meget tilfredse med det brede udbud af kurser, IBC tilbyder. Det giver os helt nye muligheder for at uddanne vores medarbejdere."

E-læring på IBC i Kolding eller Aabeenraa

Kurset gennemføres som e-læring, hvor du arbejder selvstændigt med opgaver, tekster, lyd og video på computer. Undervisningen foregår i vores digitale læringscenter, hvor en konsulent er til stede og vejleder dig gennem hele forløbet.

Du kan tage kurset i vores lokaler på IBC i Aabenraa eller Kolding. Forløbet er ikke traditionel klasseundervisning, men fleksibel læring, hvor du arbejder i dit eget tempo og på de dage, der passer dig.

Ønsker du i stedet e-læring med fjernundervisning, kan du læse mere om den mulighed her.

E-læring på IBC

Kolding og Aabenraa
Startdato:Løbende optag

Brug for vejledning?

Tina Brunebjerg
Vejleder
+45 2528 4120
tibr@ibc.dk
Rikke Nielsen
Vejleder
+45 7224 2123
rini@ibc.dk
Malene L. Seifen
Vejleder
+45 2528 4139
mls@ibc.dk
Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!