Videregående administration

Videregående administration

Arbejder du med administration, så er ny viden et must for at kunne begå sig inden for grøn omstilling, klimarapportering og RPA.

Videregående administration

På kurset lærer du om

Der sker i øjeblikket store forandringer på det administrative område. Omstillings- og effektiviserings-processerne administreres og implementeres i vidt omfang af administrative medarbejdere. Grøn omstilling kræver ny viden. Du lærer om klimamål og ESG til et bæredygtigt erhvervsliv. Og du lærer at bruge regneark og hvordan du kan identificere og automatisere administrative processer.

Dit og virksomhedens udbytte

  • Viden om den cirkulære forretningsmodel og kendskab til de påvirkninger, produkter og materialer har i de forskellige processer i værdikæden
  • Kendskab til at kunne kommunikere og anvende strategier i arbejdet med generativ AI (prompting) til at skabe tekstmaterialer, billeder, tal m.m. til at løse brancherelevante arbejdsopgaver
  • en introduktion til klimaregnskabets formål og vigtighed, samt hvordan det kan bruges som datagrundlag for virksomhedens ESG- og bæredygtighedsrapportering
  • indsigt i ESG-lovgivningen og de rapporteringskrav, der stilles til virksomheder i forhold til bæredygtighed og grøn omstilling
  • en grundlæggende viden om kravene og lovgivningen bag bæredygtighedsrapportering og ESG-rapportering
  • en grundlæggende viden om ESG og praktiske værktøjer til kortlægning af data og udarbejdelse af bæredygtighedsrapporter
  • opstilling og udarbejdelse af et klimaregnskab samt identificering og kortlægning af klimadata
  • indsamling og analysering af data i forhold til at understøtte arbejdsprocesser eller forretningsudvikling
  • identificering af forskellige datatyper og datakilder for derigennem at kunne understøtte udvalgte arbejdsprocesser og skabe overblik
  • identificering, optimering og automatisering af administrative arbejdsprocesser og kortlægning af værdistrømme til effektivisering af arbejdsprocesser.

Målgruppe

Kursusforløbet retter sig mod AMU-målgruppen – dvs. personer med uddannelsesbaggrund til og med en faglært uddannelse. Medarbejdere med højere uddannelse kan også deltage på kurset, men er ikke berettiget til VEU-godtgørelse. Kurset henvender sig til dig som arbejder i eller ønsker at arbejde i den merkantile sektor.
Diplom fra udbyder godkendt af undervisningsministeriet

IBC har stået for handelsuddannelser i over 150 år og er Danmarks største udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser. Det er din garanti for, at danske arbejdsgivere kender kvaliteten og niveauet af din viden. Moduler på en arbejdsmarkedsuddannelse bliver afsluttet med en test, som er godkendt af undervisningsministeriet og uddannelsesnævnet.


Maden på IBC er en del af den gode oplevelse

Maden på IBC er en del af oplevelsen, og du har mulighed for at købe morgenmad, frokost og eftermiddagskage i caféen. Vores forplejning består af kvalitetsråvarer, så du dagen igennem kan blive fyldt med masser af energi, har større koncentrationsevne og er læringsparat. Du er hele dagen velkommen til at tage for dig af frisklavet kaffe, forskellige slags te samt vand ved drikkevarestationen i caféen.


Tæt på offentlig transport og gode hoteller

I Kolding afholdes kurser i et nyt kursuscenter på Skamlingvejen 32 i Kolding, som ligger tæt på både offentlig transport og overnatningsmuligheder. Hvis du har brug for overnatning, kan du gøre din uddannelse til en miniferie med et dejligt hotelophold.


Tilskudsordninger og støtte til arbejdsmarkedsuddannelse

Der findes en række muligheder for tilskud og støtte til denne arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). Hvis du er faglært eller ufaglært, bør du undersøge muligheden for kompensation for tab af løn. Har du en videregående uddannelse fra fx seminariet eller universitet, bør du undersøge muligheden for tilskud gennem en kompetencefond. Spørg din fagforening, tillidsrepræsentant eller HR-afdeling, hvilke muligheder du har.

Som arbejdsgiver kan virksomheden tilbyde en medarbejder efteruddannelse med Voksen- og Efteruddannelsesstøtte (VEU). Det er en økonomisk støtte, der gives som refusion til arbejdsgiveren for at undvære medarbejderen. Kontakt IBC’s vejledere for rådgivning.

Denne erhvervsrettede arbejdsmarkedsuddannelse er officielt anerkendt og delvist finansieret af Undervisningsministeriet.

Har du en videregående uddannelse fra fx et seminarium eller et universitet, skal du betale det fulde deltagergebyr.

Faglærte og ufaglærte kan få tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser, og der kan også være mulighed for at søge tilskud til transport, kost og logi samt kompensation for tabt løn.

Er du selvstændig, kan du også søge om refusion, hvis du tilhører AMU’s målgruppe, dvs. at du er faglært eller ufaglært. Læs mere om Voksen- og Efteruddannelsesgodtgørelse.

Vi tager forbehold for prisændringer som følge af ministerielle tiltag.

På arbejdsmarkedsuddannelserne indgår der en prøve i hvert fag. Prøven består af case-baserede spørgsmål, som typisk indgår som en del af undervisningen i løbet af dagen. Tanken er, at alle, der har deltaget aktivt i undervisningen, består prøven. Hvis du ikke har bestået en prøve, kan du uden problemer tage den om.

Flere praktiske informationer om AMU-prøver

Er I mange der skal have et kompetenceløft, kan I også få et virksomhedskursus, hvor vi tilpasser kurset til din virksomhed og jeres konkrete behov. IBC er godkendt af undervisningsministeriet, og derfor kan vi tilbyde uddannelser til særligt fordelagtige priser. Vi sørger for, at din virksomhed udnytter de økonomiske ressourcer, der kan hentes ind fra fx kompetencefonde eller voksen- og efteruddannelsesstøtte (VEU). Dette kræver uddannelsesplanlægning, og det er en service som IBC tilbyder din virksomhed. Virksomhedskurser kan afholdes hos IBC eller i din virksomhed.


Kontakt koordinator
Jannie Bruerberg Holm

+45 7224 1764
Mail: jbho@ibc.dk

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med eller søger job inden for det merkantile brancheområde med interesse/behov for at opnå grundlæggende viden og kompetencer til at arbejde med AI-baserede værktøjer (Artificial Intelligence "Kunstig intelligens").

Beskrivelse: Deltageren kender til den relevante lovgivning, der berører generativ AI, og kan anvende AI under hen-syntagen til databeskyttelse og datahåndtering.
Deltageren kan forholde sig til de etiske problematikker omkring generative AI's datagrundlag, den indbyggede bias og potentialet for at skabe misvisende eller fejlagtige informationer, samt vurdere hvordan det kommer til udtryk i de materialer AI genererer, når arbejdsopgaven skal løses.
Deltageren kan kommunikere og anvende strategier i arbejdet med generativ AI (prompting) til at skabe tekstmaterialer, billeder, tal mm. til at løse brancherelevante arbejdsopgaver.
Deltageren kan ud fra viden om grundprincipperne i LLM (Large Language Model) forholde sig til styrker og svagheder i generative AI-systemer, samt udvælge de AI-systemer, hvis styrker bedst løser administrative opgaver som eks. kommunikationsopgaver, sagsbehandling, salg, logistik, spedition, markedsføring eller økonomi m.m.

Fagnummer: 21985 AI-systemer til merkantile arbejdsopgaver, basal Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.385,10 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste Sydjylland

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der har brug for at kunne foretage simple beregninger og præsentationer/layout i regneark.

Beskrivelse: Deltageren kan oprette enkle formler og formatere et regneark, så det er præsentabelt og overskueligt, samt definere sideopsætning til udskrivning af regneark.

Fagnummer: 49826 Anvende regneark til beregninger og præsentation Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.385,10 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod medarbejdere med administrative opgaver, som i deres arbejdsfunktion anvender IT regelmæssigt.

Beskrivelse: Deltageren kan håndtere store datamængder fx ved hjælp af opslag, databasefunktioner og makroer.
Deltageren kan foretage en hensigtsmæssig tilretning af regnearkets brugerflade således, at regnearket kan anvendes effektivt af andre fx anvendelse af låste celler, makroer og modeller. Deltageren kan på baggrund af store regneark, udtrække oplysninger til viderebearbejdning, fx taksberegning, salgsoversigter, lagerstatistikker.

Fagnummer: 40748 Anvendelse af store datamængder i regneark Varighed 1 dag Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 218,00 Pris: DKK 822,55 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, som arbejder med kunde-/leverandørkontakt eller administrative opgaver i offentlige og private virksomheder i forbindelse med indkøb, salg, handel, sagsbehandling eller økonomi.

Beskrivelse: Deltageren får viden om den cirkulære forretningsmodel og kendskab til de påvirkninger produkter og materialer har i de forskellige processer i værdikæden og kan anvende denne viden i tilrettelæggelse af arbejdsprocesser inden for salg, handel og administration i forbindelse med implementering af en cirkulær forretningsmodel i virksomheden.

Deltageren kan på baggrund af kendskab til cirkulære forretningsmodeller som herunder eks. cirkulære værdikæder, genanvendelse, forlænget levetid, serviceordninger, leasing, energioptimering samt relevant branchelovgivning om bæredygtighed m.v. indgå i samspil med virksomhedens øvrige medarbejdere i virksomhedens grønne omstilling.

Fagnummer: 49893 Cirkulær forretningsforståelse - adm. medarbejdere Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.385,10 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste Sydjylland

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte administrative medarbejdere, der arbejder med indsamling og analyse af data.

Beskrivelse: Deltageren kan identificere forskellige datatyper og datakilder og kan håndtere og bearbejde data hensigtsmæssigt.
Deltageren kan håndtere dataindsamling og databearbejdning i forhold til GDPR-regler, etiske overvejelser og sikkerhedsmæssige problemstillinger.
Deltageren kan kortlægge mønstre i store datamængder, herunder ved anvendelse af AI. Deltageren kan desuden understøtte virksomhedens beslutningstagning i forhold til eksempelvis forretningsudvikling eller optimering af arbejdsprocesser ved at genere AI baserede prognoser og rapporter.

Fagnummer: 22489 Datahåndtering for administrative medarbejdere Varighed 3 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 654,00 Pris: DKK 1.947,65 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.

Beskrivelse: Deltageren kan arbejde med flere ark i samme projektmappe, herunder oprette formler på tværs af flere regneark således at eksempelvis kundelister og lageroptegnelser kan køres sammen.
Deltageren kan automatisere regnearket ved hjælp af de indbyggede funktioner og faciliteter.

Fagnummer: 44346 Design og automatisering af regneark Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.459,30 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte administrative medarbejdere i større eller mindre institutioner og virksomheder, der arbejder med personoplysninger.

Beskrivelse: Deltageren kan behandle personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen og selvstændigt skelne mellem almindelige og følsomme oplysninger og behandlingen heraf.

Deltageren kan identificere risici og foretage sikkerhedsforanstaltninger i de administrative opgaver.

Deltageren kan fastlægge procedurer i de administrative opgaver for berigtigelse og sletning af data samt håndtering ved databrud.

Deltageren kan anvende vejledninger og andet hjælpemateriale fra Datatilsynet i relation til de administrative opgaver.

Fagnummer: 48653 Håndtering af personoplysninger Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.385,10 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder med administrative opgaver, herunder økonomi/regnskab, og som skal i gang med eller har påbegyndt datarapportering inden for ESG og klimaregnskab, og som har behov for grundlæggende viden om ESG for det videre arbejde.

Beskrivelse: Deltageren får forståelse af begreber, definitioner og standarder relateret til ESG, der vedrører klima-/miljømæssige og sociale forhold samt god ledelsesskik (Environmental, Social, Governance).

Deltageren opnår viden om lovgivning og krav til virksomheder til ESG og omfatter både de virksomheder der direkte og indirekte, skal leve op til rapporteringskravene. Herunder hvad der under E, S og G skal rapporteres om og hvornår, i forhold til myndighedernes tidslinje for implementering.

Deltagerne kan medvirke til virksomhedens opstart af ESG-rapporteringsprocessen, herunder bidrage med basalt kendskab til værktøjer, metoder og kilder, hvor ny og opdateret viden kan findes.

Fagnummer: 49990 Introduktion til ESG og ESG-rapportering Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.385,10 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste Sydjylland

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder med administrative opgaver, herunder økonomi/regnskab, og som skal i gang med eller har påbegyndt datarapportering inden for ESG og klimaregnskab, og som har behov for grundlæggende viden om klimaregnskab for det videre arbejde.

Beskrivelse: Deltageren får forståelse af begreber, definitioner og standarder samt gældende lovgivning og krav til virksomheders klimaregnskab.
Deltageren opnår viden om klimaregnskabet, dets formål og vigtighed som datagrundlag for virksomhedens ESG- og bæredygtighedsrapportering.
Deltageren kan medvirke til virksomhedens opstart af processen med klimaregnskabet, herunder bidrage med basalt kendskab til metoder, opdaterende kilder og værktøjer, eksempelvis Klimakompasset fra Erhvervsstyrelsen, og kan dermed medvirke til virksomhedens klimarapportering og udvikling af bæredygtighed.

Fagnummer: 21058 Introduktion til virksomhedens klimaregnskab Varighed 1 dag Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 218,00 Pris: DKK 822,55 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste Sydjylland

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med administrative arbejdsopgaver og skal deltage i lean-processer og bidrage med input til en værdistrømsanalyse og optimere værdistrømmen i eget arbejdsområde.

Beskrivelse: Deltageren kan kortlægge værdistrømme inden for egne administrative arbejdsfunktioner og i samarbejde med andre anvende metoderne fra en værdistrømsanalyse til effektivisering af arbejdsprocesserne.
Med baggrund i de kortlagte processer som varer, viden eller serviceopgaver gennemløber, kan deltageren foreslå indsatsområder for at skabe bedre flow i værdikæden. Deltageren kan synliggøre spild og bidrage til optimering af værdikæden ved fx at fjerne unødig brug af ressourcer og hermed bidrage til grøn omstilling.

Fagnummer: 20971 Lean-kortlægning af værdistrøm i administration Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.385,10 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod medarbejdere med administrative opgaver, som i deres arbejdsfunktion anvender IT regelmæssigt.

Beskrivelse: Deltageren kan udvælge de relevante data til præsentationen i regneark. Afhængig af opgavens karakter kan deltageren anvende en hensigtsmæssig grafisk fremstilling fx i forbindelse med præsentation af budgetter, regnskaber og salg.

Fagnummer: 40750 Præsentation af tal i regneark Varighed 1 dag Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 218,00 Pris: DKK 822,55 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der skal i gang med eller har påbegyndt datarapportering inden for ESG og klimaregnskab, herunder fx administrativt ansatte inden for økonomi/regnskab, som har behov for grundlæggende viden om ESG for det videre arbejde. Det anbefales, at deltageren har gennemført kurset "Introduktion til ESG og ESG-rapportering" eller har tilsvarende kvalifikationer.

Beskrivelse: Deltageren får viden om standarder relateret til ESG, der vedrører klima-/miljømæssige og sociale forhold samt god ledelsesskik (Environmental, Social, Governance).
Deltageren kan identificere standarder for ESG-nøgletal indenfor klima/miljø, sociale forhold samt god ledelsesskik, og kan opstille simple ESG-måltal og finde metoder til basale beregninger.
Deltageren kan medvirke til virksomhedens ESG-rapportering og deltage i arbejdet på det operationelle niveau med indsamling og dokumentation af data samt valgte måleenheder til brug i ESG-rapporteringen i henhold til gældende standarder (ESRS).

Fagnummer: 21096 Virksomhedens ESG-rapportering Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.385,10 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste Sydjylland

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der skal i gang med eller har påbegyndt datarapportering inden for ESG og klimaregnskab, herunder fx administrativt ansatte inden for økonomi/regnskab. Det anbefales, at deltageren har gennemført kurset "Introduktion til virksomhedens klimaregnskab" eller har tilsvarende kvalifikationer.

Beskrivelse: Deltageren opnår viden om virksomhedens klimaaftryk gennem brug af Klimakompasset.
Deltageren kan identificere standarder til brug i virksomhedens klimaregnskab, herunder udarbejde en struktureret proces for dataindsamling af udvalgte datatyper og kilder samt de relevante måleenheder i klimaregnskabet.
Deltageren kan anvende Klimakompasset til at beregne virksomhedens udledning af drivhusgasser, herunder danne overblik over samlede udledninger, identificere hvor der er behov for mere detaljerede data og beregninger, få en indikation af effekten af specifikke CO2e-reducerende tiltag og give input til rapportering i et klimaregnskab og virksomhedens bæredygtighedsrapportering.

Fagnummer: 21097 Virksomhedens klimaregnskab Varighed 2 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 436,00 Pris: DKK 1.385,10 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste Sydjylland

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte administrative medarbejdere, der arbejder med optimering og automatisering.

Beskrivelse: Deltageren kan udpege og prioritere, hvilke dele af en administrativ arbejdsproces, som egner sig til automatisering i forhold til at skabe værdi for virksomheden og kan endvidere vurdere automatiseringen i forhold til kvalitet og sikkerhed.

Deltageren kan udarbejde automatisering af en arbejdsproces i et relevant digitalt værktøj, samt arbejde med justeringer og løbende vedligeholdelse heraf.

Deltageren kan vurdere og justere automatiseringsprocessen i forholdet til kvalitet, datasikkerhed og lovgivning.

Fagnummer: 49731 Værdiskabende optimering af arbejdsprocesser Varighed 3 dage Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris: DKK 654,00 Pris: DKK 1.947,65 Er på følgende positivlister: Landsdækkende positivliste
Løbende optag
Videregående administration
Kolding eller Aabenraa
27 dage E-læring i Kolding eller Aabenraa
Bodil Søllingvraa
Personalechef hos Meldgaard Holding A/S
”Det digitale e-læringscenter er et meget fleksibelt kursustilbud, fordi du har mulighed for at deltage i et kursus med få dages varsel, og der er ikke krav om et bestemt antal deltagere. Du kan derfor være sikker på, at alle kurserne bliver afholdt.

Vi er også meget tilfredse med det brede udbud af kurser, IBC tilbyder. Det giver os helt nye muligheder for at uddanne vores medarbejdere."

E-læring på IBC i Kolding eller Aabeenraa

Kurset gennemføres som e-læring, hvor du arbejder selvstændigt med opgaver, tekster, lyd og video på computer. Undervisningen foregår i vores digitale læringscenter, hvor en konsulent er til stede og vejleder dig gennem hele forløbet.

Du kan tage kurset i vores lokaler på IBC i Aabenraa eller Kolding. Forløbet er ikke traditionel klasseundervisning, men fleksibel læring, hvor du arbejder i dit eget tempo og på de dage, der passer dig.

Ønsker du i stedet e-læring med fjernundervisning, kan du læse mere om den mulighed her.

E-læring på IBC

Kolding eller Aabenraa
Tid: 08.00-15.25
Startdato:Løbende optag
Varighed: 27 dage
Priser
Faglærte og ufaglærte får tilskud. AMU-pris:
DKK 5.886,00
Pris (momsfrit):
DKK 18.904,00

Brug for vejledning?

Maria Fynbo Ugilt
Koordinator
+4572241770
mfug@ibc.dk
Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!