På uddannelsen til Food Architect skærper du dine evner til at imødekomme brugernes formulerede og ikke-formulerede behov. Du bliver klædt på til at skabe, styrke og støtte op om en konkret innovationskultur og skabe strategiske organisatoriske forandringer.
Du lærer at vende traditionel tankegang på hovedet. I stedet for at tænke fra jord til bord, kommer du til at tænke fra bord til jord.
Du bliver god til at arbejde i en innovationsproces, ligesom du arbejder med din helt rå og ubearbejdede idé i alle faser frem til det færdige produkt eller den færdige ydelse. Alle aspekter tages med i processen, fx systematisk afdækning af brugerbehov, udvikling af ydelser og forretningsmodeller og en plan for eksekvering.
Derudover kommer du til at arbejde aktivt og konkret med brugerundersøgelser, interview, observationer og anden research.
Du lærer at agere i sammenhængskraften mellem innovation, målgruppe, samarbejde og salg.
Du bliver fagligt rustet til at tage det næste skridt i din karriere. Mange Food Architecter har brug for uddannelsen som springbræt til at få flere udviklingsopgaver.
Du lærer at være tryg i det ubehagelige vacuum, innovationsprocessen sætter dig i, hvor du i første omgang ikke kender retning, resultat eller bæredygtighed.
Din virksomhed får en medarbejder tilbage fra uddannelse, der har bedre overblik over innovationsprocesser.
Som Food Architect sikrer du dybde i innovationen samtidig med analyse af marked og produkt. Dybden og den sikre forretningsforståelse, du lærer, sikrer større træfsikkerhed i udvikling af nye produkter og markeder.
Efter forløbet vil din virksomhed – sandsynligvis – fremstå mere fokuseret med gennemarbejdede udviklingsprojekter.
Undervisningen er tilrettelagt efter learning by doing og failing forward-principperne. Undervisningsformen er interaktiv og praksisorienteret. På denne uddannelse arbejder du både selvstændigt og i grupper, og du må forvente hjemmearbejde imellem modulerne.
Uddannelsen afsluttes med en mundtlig gruppeeksamen samt en individuel fremlæggelse.
Små- og mellemstore fødevarevirksomheder i Danmark har mulighed for at søge tilskud til kompetenceløft gennem relevante tilskudsprogrammer. Hvis du vil vide mere om mulighederne, og have hjælp til at søge, kan du kontakte Dansk Fødevareakademi - det er gratis og uforpligtende.
Leslie Lundehøj Jørgensen
Product Developer, Rynkeby
Food Architect var en kæmpe AHA-oplevelse, som jeg benytter til at udvikle ideer i min egen virksomhed, Rynkeby. Vi forlod vores trygge comfort zones og kom ud i verden for at møde forbrugerne og lytte til deres behov og ønsker, som er et nøglepunkt i Food Architect-uddannelsen. Det var sundt at forlade vores osteklokker på kontorerne og på den måde udvikle produkter udefra, fordi vi ofte udvikler produkter indefra efter vore egne ideer. At få vendt op og ned på alting er lærerigt. Blandt andet fordi vi var sat sammen i grupper af kursister med forskellige baggrunde.
Dette er et virksomhedskursus, hvilket vil sige, at vi skræddersyr kurset til jer. Med virksomhedskurser tilpasser vi omfang og indhold til jeres virksomhed, og kurset kan afholdes hos IBC eller i jeres virksomhed.
Vi mødes, og afklarer jeres forventninger til uddannelsen. På baggrund af mødet fremsender vi et konkret tilbud til jer. Både møde og tilbud er selvfølgelig uforpligtende og uden omkostninger for jer.
Kontakt koordinator
Jannie Bruerberg Holm
+45 7224 1764
Mail: jbho@ibc.dk
Food Architect-uddannelsen er for dig, der arbejder i fødevarebranchen. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med en række fødevarevirksomheder og inddrager en række konkrete branchevilkår og –muligheder.
Du er praktiker og kan være indehaver, produktudvikler, forretningsudvikler, produktionsansvarlig, marketingsmedarbejder, salgsansvarlig, sælger, grossist, leverandør eller andet inden for fødevarebranchen.
På Food Architect-uddannelsen stiller vi ikke krav om en akademisk baggrund.
Food Architect strækker sig over en eller flere dage efter aftale, og udbydes i I din virksomhed eller i lokaler hos IBC.
Prisen dækker udgifter i forbindelse med kurset.