Chefkonsulent hos IBC
Peter Skovager er cand.mag og har akademiuddannelsen i Forandringsledelse og Lean Ledelse i Praksis.
Derudover er han certificeret i hhv. DISC fra Thomas International, Belbins teamroller, Garuda og Myers Briggs Type Indicator. Peter har stået for kompetenceudvikling i en række danske industrivirksomheder - med fokus på Lean, ledelse, konflikthåndtering og kommunikation.
Han har erfaring med forretningsudvikling og ledelse i forbindelse med opstart af virksomheder, herunder Lean Startup, forretningsanalyse, projektorganisation og leverandør- og økonomistyring.
Peter er frivillig i Marinehjemmeværnet, hvor han sejler som navigatør og befalingsmand som en del af beredskabet i de danske farvande.