Chefkonsulent hos IBC
Per har en HD i afsætning og Erhvervspædagogisk Diplom. Derudover har han en række certificeringer i DiSC Classic, Everything DiSC, DiSC Nordic ” De 5 dysfunktioner i et Team”, Extended DiSC, Antes DISC og Garuda Basis- & Fokusprofilen samt kurser inden for salgspsykologi, strategi, coaching og iværksætteri.
Med 25 års international erhvervserfaring fra virksomheder som Electrolux, Danske Trælast, Kompan og Vestfrost med flere, har Per har skabt gode resultater og evalueringer inden for sit specialområde; salg og service, kommunikation, konflikthåndtering og samarbejde med fokus på konceptudvikling og undervisning af specialtilrettede kursusforløb målrettet den enkelte virksomheds behov og værdier. Det har en lang række virksomheder som fx Arla, Abena, Boligforeninger, Danish Crown, Centrum Pæle, LEGO, Munkebjerg Gruppen, Sanistål, og Tulip nydt godt af.
I en årrække har Per undervist flere hundrede iværksættere i et tæt samarbejde med 8 kommuner i Trekantområdet.
Per gør meget ud af at få det bedste frem i den enkelte og brænder for at give kursisterne en god oplevelse, der gør, at de kan omsætte læring til praksis i hverdagen.