Sammenlægningen mellem kursuscentret på Campus Vejle og IBC Kurser og Konsulenthus er en klar styrkelse af de nuværende muligheder for at levere gode kurser og løsninger til virksomheder og individer i Trekantområdet og i resten af landet.
De to kursuscentre har forskellige styrker, kompetencer og kundegrupper, og der er mange gode synergier i sammenlægningen af de to kursuscentre, så kompetencerne bliver brugt på tværs af de nuværende skel.
Bredere palette af tilbud og kompetencer
”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ser sammenlægningen som en styrkelse af både kursuscentret på Campus Vejle og IBC Kurser og Konsulenthus. Sammen får vi en bredere palette af tilbud og kompetencer, som gør, at vi fremadrettet vil stå endnu stærkere sammen, end vi har kunnet gøre hver for sig,” siger Kirsten Jensen, kursusdirektør hos IBC Kurser og Konsulenthus.
Helt konkret betyder sammenlægningen, at IBC Kurser og Konsulenthus får styrket sin medarbejderstab med 10 dygtige medarbejdere fra Campus Vejle, så kursuscentret fremover består af 33 faste medarbejdere.