IBC Kurser har siden 2019 været en del af et større EU-projekt kaldet ICIinSME. Projektet omhandler små og mellemstore virksomheders (SMV) digitale og innovative kompetencer i retningen af kunder og brugere – også kaldet ”brugerdrevet innovation”. Projektdeltagerne er primært universiteter, uddannelsesinstitutioner og erhvervsrådgivere fra Østeuropa, som bliver koordineret fra Hansa Parlamentet i Hamborg.
Projektets primære fokusområde er tyske, danske og østeuropæiske virksomheder, hvor undersøgelser med tydelighed viser, at mange SMV’er er økonomisk udfordret, og for flere virksomheder snakkes der om deres eksistensberettigelse. En udfordring som vi i mindre omfang også oplever i Danmark for øjeblikket.
Formålet med projektet var indledningsvist at screene markedet og undersøge, hvilke digitale og innovative kompetencer SMV er i besiddelse af. Undersøgelsen viser, at SMV’ers udfordringer blandt andet er den ændrede købsadfærd hos specielt unge kunder og forbrugere sammen med en øget international samhandel som gør, at kunder køber deres varer med stigende tendens på internettet. Dermed handler forbrugerne ikke nødvendigvis lokalt, som virksomhederne har været vant til igennem generationer.
Denne ændrede købsadfærd er gået hurtig. Også hurtigere end mange SMV’ere har nået at tilpasse deres salgs-, markedsføring og afsætningsprocesser. Desuden viser undersøgelsen, at mange medarbejdere i virksomheder i Østeuropa er særligt udfordret. Ikke kun på deres grundforståelse af den ændrede købsadfærd, men også deres digitale og innovative kompetencer.
Undervejs i processen har undersøgelsen desuden også vist, at de digitale kompetencer og innovative kompetencer er begrænset hos særligt de østeuropæiske universiteter og virksomhedskonsulenter. Dette målt i forhold til digitale og innovative kompetencer, som vi især har i Danmark på virksomhedsniveau samt uddannelses- og rådgivningsniveau.
Derfor blev der i efteråret 2021 med stor succes gennemført et innovationskursus på IBC Innovationsfabrikken i Kolding for netop forskere og undervisere fra parternes universiteter og virksomhedsrådgivere.
Projektstadiet er i dag der, hvor den innovative digitale kompetence skal afprøves i SMV samt i lande i Østeuropa og i Tyskland og Danmark.
Det sluttelige mål med projektet, som afsluttes i august 2023, er at få udviklet undervisning, værktøjer og processer, som kan anvendes og implementeres i virksomheder, så medarbejderne får et kompetenceløft og virksomhederne højner muligheden for omsætningsstigning og dermed deres eksistens.
Er du interesseret i vide mere om projektet, eller ønsker du at prøve en innovationsproces, er du velkommen til at kontakte Michael Christiansen på mich@ibc.dk.
Du kan også finde mere information på https://ci-smes.eu.