Fjernundervisning

Kompetenceudvikling tager tid, og netop tid kan være en mangelvare. Det er der heldigvis råd for med fjernundervisning og webinarer.

Hos IBC ved vi, at alting skal hænge sammen, og at livet ikke behøver at spænde ben for karriereudviklingen. Derfor tilbyder vi en del af vores kurser og uddannelser som e-learning og fjernundervisning. Eller du kan benytte dig af muligheden og tilbringe en time foran pc'en til ét af vores mange webinarer.

Gratis webinarer

Fjernundervisning kan være mindre kurser, der udbydes som gratis webinar. Her sidder du hjemme ved din egen computer og kan hente frisk inspiration og tage din nye viden i brug med det samme. Undervejs kan du chatte med de andre kursister og stille spørgsmål til underviseren.
Udbuddet af gratis webinarer varierer. Følg med i tilbuddene via vores nyhedsbreve og her på hjemmesiden.

Blended learning

Vi tilrettelægger hele undervisningsforløb som blended learning. Du kan fx tage uddannelsen til webredaktør på denne måde. I stedet for 30 dage på IBC og en individuel opgave, skal du med blended learning kun møde 18 dage på IBC og så deltager du herudover i 12 webinarer, der alle ligger om aftenen, ligesom du løser opgaver, som du får feedback på. På denne måde går der kun 18 arbejdsdage (eller fridage) til uddannelsen.

Tilmeld dig nyhedsbrev - få gratis mini e-bøger, tips og tricks og invitationer til gratis morgenseminarer.