4 tips til at netværke på et kursus hos IBC
Mød op på kurset i god tid
Når du møder op i god tid, har du tid til at hilse på og tale med de andre kursister, før kurset går i gang. Det er en god måde at komme i gang med at netværke på, fordi det bliver mere naturligt at stille spørgsmål og falde i snak senere, når du allerede har talt kort med de andre kursister. Lad endelig mobilen blive liggende i tasken eller lommen, så du viser de andre kursister, at du gerne vil tale med dem.
Connect på LinkedIn
LinkedIn er et vigtigt værktøj, hvis du ønsker at opbygge et stærkt, fagligt netværk. Connect med de andre kursister på LinkedIn allerede på første kursusdag. I har jo det tilfælles, at I deltager på samme kursus hos IBC. På den måde kan du på LinkedIn finde dem, du deler interesser med, og hurtigt danne dig et overblik over, hvem der arbejder med noget, der minder om dine faglige udfordringer.
Du kan også connecte på andre sociale medier, men vær opmærksom på, at nogle personer er mere private på eksempelvis Facebook og Instagram. LinkedIn er derfor ideelt til netop at connecte med andre kursister. Husk også at opdatere din LinkedIn-profil med den nye uddannelse eller certificering, når kurset er afsluttet.

Tag initiativ til at være social
Når du deltager på et kursus hos os på IBC, kan du nemt tage initiativ til, at I spiser frokost sammen som hold. Det er en rigtig god måde at netværke og få nye kontakter på holdet.
Skal du hente kaffe eller vand, kan du også tage noget med til sidemakkeren eller spørge, om han eller hun vil med. Vi har et dejligt grønt område rundt om bygningen med walk-and-talk-stier, som du er meget velkommen til at benytte. Her kan du få clearet hovedet og lidt frisk luft sammen med nogle af de andre kursister i en af pauserne.
Andre initiativer kan være en kageordning eller en fælles middag på en restaurant, når kurset er slut. De sociale aktiviteter og initiativer er en vigtig del af at få et stærkt, fagligt netværk.

Vedligehold dit nye netværk i en Facebook-gruppe
Der bliver som oftest oprettet en Facebook-gruppe i forbindelse med kurset. Det er en god måde at udveksle faglig viden og undervisningsmateriale på. Efter kurset kan du bruge gruppen til at stille spørgsmål til de andre kursister. På den måde kan du vedligeholde dit nye faglige netværk og dele viden med andre, der har samme faglige baggrund eller nogle af de samme udfordringer som dig.
Det bedste, du kan gøre for at vedligeholde netværket, er selv at være aktiv i Facebook-gruppen. Det kan du gøre ved enten at svare på de andre kursisters spørgsmål eller like det, der bliver lagt op i gruppen. Du kan også bruge Facebook-gruppen til at dele fagligt indhold.
Vi håber, at disse fire tips kan hjælpe dig med at blive endnu bedre til at netværke, så du får det bedste ud af dit kursus hos os.