Udlændingen modtager uddannelsesgodtgørelse i de perioder af igu-forløbet, hvor udlændingen deltager i den aftalte skoleundervisning. Godtgørelsen svarer til den sats, udlændingen ville have modtaget i integrationsydelse.
Løn under praktik
I praktikdelen aflønner virksomheden som udgangspunkt igu-eleven efter de lønsatser, der gælder for erhvervsgrunduddannelse.
Deltagerbetaling
Flygtninge, der deltager i skoleundervisning som led i en integrationsuddannelse, kan fritages for deltagerbetaling i forbindelse med undervisning i:
- Almen voksenuddannelse (avu)
- Hf-enkeltfag
- Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)
Bonus til virksomheder
Private virksomheder, der har en igu-elev ansat, har mulighed for at søge om en bonus, der udbetales i tre rater.
Første rate efter seks måneders ansættelse, anden rate efter et års ansættelse og tredje rate efter to års ansættelse.
Ansøgning om bonus sker via Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Løn og overnskomstmæssige forhold
For yderligere information om løn og overenskomstmæssige forhold henvises til den relevante arbejdsgiverorganisation eller relevante faglige organisation.