Projektlederen - IPMA registreret

Slå din position fast som projektleder. På uddannelsen Projektlederen klædes du på til at forberede, gennemføre og overdrage projekter i en kompleks verden.
Tilbage til kurset

På programmet får du viden om

Deltag på denne projektlederuddannelse og skab fundamentet til den effektive og brugbare projektledelse.

Lær om projektledelsens hovedelementer, styrk dine personlige kompetencer inden for ledelse, kommunikation og konflikthåndtering, og få styr på projekternes fremdrift, forankring og effekt.


Når du er færdig på Projektlederen, tager du hjem med en konkret projektplan vedrørende et specifikt projekt – en projektplan, du kan implementere i virksomheden med det samme.

Uddannelsesprogrammet afsluttes med dels en multiple choice-prøve, dels med intern censur i form af fremlæggelse af den projektopgave, der er er udarbejdet undervejs. 

Du får en E-stimate profil. Som bonus får du i starten af uddannelsen udarbejdet en personlig adfærdsprofil. Profilen giver dig bl.a. et større indblik i, hvad der motiverer dig, din ledelsesstil samt hvad du med fordel kan arbejde videre med, for at blive endnu stærkere i din rolle som projektleder.

  • Kendetegnene ved projekter og nøgleområder
  • Businesscase
  • Idé og initieringsfasen, herunder projektformulering, SWOT og projektorganisering
  • Fase- og milepælsplaner
  • Kommunikationsplanen og værdien af at benytte den rette kommunikation i projektet
  • Risici, kvalitet, leverancer og aftaler
  • Budget og planstyringer, herunder netværksdiagrammer, den kritiske vej, estimeringer og økonomi
  • Teamudvikling og forandringsledelse
  • Gennemførelses- og afslutningsfasen
  • Strategi og perspektivering

En underviser fortæller

Hør Søren Leth Nielsen fortælle om udbyttet ved at deltage på uddannelsen Projektlederen. 

Søren har mere end 30 års erfaring som leder og projektleder i ind- og udland i frivilligt, offentligt og privat regi. Han har blandt andet opnået sin erfaring gennem ansættelser i Forsvaret, Siemens og Maersk.

Vi sørger hele tiden for at opdatere uddannelsesplanen, sådan at du altid får de mest efterspurgte fagemner og bedste undervisere på uddannelsen.  

 

Dit og virksomhedens udbytte

I praksis lærer du at sammensætte, styre og lede dit projektteam gennem svære og komplekse projekter til en succesfuld afslutning og overdragelse til drift. Med den rette projektformulering og SWOT-analyse er du godt på vej til planlægningsfasen, hvor du skal arbejde med mål og fremgangsmåde, risici og kvalitet samt budget og planstyring.

Efterfølgende introduceres du til forandringsledelse og teamudvikling. Du skal naturligvis også arbejde med motivation af dit team, konflikthåndtering, kvalitetsstyring og ikke mindst dine personlige udfordringer som leder.

Sidst i uddannelsesforløbet får du styr på, hvordan du bedst muligt afslutter, evaluerer, forankrer og afleverer projektet til fortsat drift. I denne forbindelse bliver du også introduceret til organisationskultur, ligesom du lærer om portefølje og programledelse samt udvikling af projektmodenhed i din organisation.

Desuden er der fokus på præsentationsteknikker, og hvordan du kan samle og sælge dit projekt over for såvel eksterne som interne interessenter, samt vigtigheden af den rette kommunikationsmodel.

Godkendt af IPMA, PMI og Dansk projektledelse

IBC’s projektlederuddannelse er den eneste offentlige danske IPMA og PMI registrerede projektlederuddannelse. IBC projektlederuddannelse gennemgår en ekstern kvalitetssikring af både IPMA, PMI og Dansk projektledelse.

Alle undervisningsdagene på projektlederen er IPMA-registreret. IPMA Registrering betyder, at forløbets mål og indhold er verificeret i forhold til den danske National Competence Baseline (NCB), og at dine kompetencer godkendt af Dansk Projektledelse.

IBC ProjectManagement er desuden registeret af PMI som R.E.P. - Registered Education Provider. Det betyder, at IBC er godkendt som udbyder af projektledelse af Project Management Institute (PMI).

Når du har gennemført Projektlederen får du 61 PDU. Det er en fordel, hvis du er eller ønsker at blive PMI certificeret projektleder. På den måde fornyer du din projektlederviden ved deltage i Projektlederen, samtidigt med at du optjener PDU til din PMI certificering.

IPMA

Underviserteamet bag

Søren Leth Nielsen

Senior projektleder

Søren har mere end 30 års erfaring som leder og projektleder i ind- og udland i frivilligt, offentligt og privat regi. Han har blandt andet været projektleder/performance coach på flere større og mindre globale projekter. Her kan for eksempel nævnes projekter i henholdsvis Siemens og Maersk Oil, hvor de udviklede metodikker, som forbedrede projekternes performance væsentligt. Det er blandt andet praktiske værktøjer og tilgange herfra, som Søren bringer ind i undervisningen.

Udover at undervise i projektledelse arbejder Søren som coach, mentor og konsulent inden for strategiudvikling og implementering, innovation, leder-, team- og medarbejderudvikling samt optimering af processer og arbejdsgange ved hjælp af LEAN. Han bruger innovative værktøjer som eksempelvis LEGO® SERIOUS PLAY®.

Søren tror på, at mennesker grundlæggende vil gøre det godt, og at tillid og ydmyghed er væsentlige værdier for, at vi som mennesker kan fungere optimalt. Han har stor fokus på, at undervisningen skal skabe værdi for både dig og din virksomhed. Den faglige og menneskelige ballast er opnået gennem ansættelser i Forsvaret, Siemens og Maersk.

Brian Dahl Steinecke Thomsen

Senior projektleder

Brian har mere end 30 års erfaring som leder og projektleder i ind- og udland. Han har blandt andet været projektleder på flere mindre og større globale projekter inden for byggeri og forbedringer for eksempelvis Siemens og Danfoss. Her har han via konstant udfordring af status quo skabt væsentlige forbedringer i projekternes performance. Det er blandt andet de praktiske værktøjer og tilgange herfra, som Brian bringer ind i undervisningen hos IBC.

Udover at undervise i projektledelse arbejder Brian som coach, mentor og konsulent inden for leder-, team- og medarbejderudvikling samt optimering af processer og arbejdsgange ved hjælp af LEAN.

Brian søger altid at skabe de bedste forudsætninger for udvikling og læring i et miljø baseret på ydmyghed, tillid og gensidig respekt. Hans uddannelsesmæssige baggrund er ingeniør samt en mastergrad i læringsprocesser med speciale i organisatorisk læring. Den praktiske erfaring er opnået gennem ansættelser i for eksempel Forsvaret, Danfoss, Dansk Byggeri og Siemens.

"Underviseren var dygtig til at komme med sine egne gode og dårlige erfaringer som projektleder og skabte derved en kreativ dialog blandt os kursister. "

Daniel Aabjerg

Internal Project Manager, Siemens Wind Power

Testningen af Siemens Wind Powers vindmøller er som et fintmasket edderkoppespind med flere end 50 involverede med hver deres bestemte funktion i testfasen. Midt i spindet skal Internal Project Manager Daniel Aabjerg trække i de rette tråde på de rigtige tidspunkter.

”Jeg har megen koordinering i mit arbejde, som til tider er meget komplekst og kræver stort overblik. Siemens er ikke bange for at lade folk tage ansvar. Jeg ikke var uddannet projektleder, da jeg begyndte i jobbet, og derfor anbefalede min karrierevejleder, at jeg tog kurset ”Projektlederen” hos IBC Kurser,” fortæller 28-årige Daniel Aabjerg.

På kurset mødte han 20 medkursister, der var fra andre virksomheder, men havde de samme udfordringer i hverdagen.

”Jeg havde stor gavn af at lytte til de andre kursisters erfaringer og udfordringer, og det gav mig tryghed at vide, at andre har de samme udfordringer i hverdagen. Underviseren var dygtig til at komme med sine egne gode og dårlige erfaringer som projektleder og skabte derved en kreativ dialog blandt os kursister. Jeg har tidligere taget kurser uden at føle, jeg har fået noget ud af dem, men på ”Projektlederen” fik jeg værktøjer, som jeg nu bruger konkret i mit arbejde – især under opstarten af mine projekter,” fortæller Daniel Aabjerg.

Som 20-årig blev han bankuddannet, men allerede året efter søgte han væk fra bankverdenen for at få andre udfordringer. Han blev ansat hos Siemens Wind Power, hvor han har været i forskellige stillinger. Blandt andet var han i en periode ansvarlig for papirarbejdet ved indfortoldning af containere i USA. Han effektiviserede det arbejde ned fra 19-20 timer til 20 minutter per container.

”Det er nok de færreste 18-årige, der præcis ved, hvad de vil resten af livet. Bank var ikke det rigtige for mig, så jeg er glad for, at jeg her senere i livet har haft mulighed for at skifte spor og uddanne mig i en anden retning. ”Projektlederen” har spillet mig gode kort på hånden,” siger Daniel Aabjerg, der forventer at læse videre ved siden af arbejdet som projektleder i Siemens Wind Power.

Litteratur på forløbet

Som deltager på forløbet får du bogen "Power i projekter og porteføljer" af Mette Lindegaard Attrup, John Ryding Olsson og Niels Ahrengot. Bogen tager udgangspunkt i klassisk projektledelse og kombinerer det med de nyeste tendenser. Du kan glæde dig til at læse den - bogens stærke sider er koblingen mellem det teoretiske og den praktiske anvendelse. Bogen giver dig mange praktiske værktøjer såsom skabeloner og arbejdsbeskrivelser til projekt- og porteføljeledelse, som du straks kan anvende, når du kommer hjem fra kurset og skal omsætte al din nye viden til praksis i din hverdag.

projektledelse

Målgruppe

Projektlederen er for dig, der allerede er projektleder, og som har et konkret projekt, du skal arbejde med i løbet af uddannelsen. Du har arbejdet med projekter i nogle år, og vil gerne have et dybere kendskab til både projektledelse og projektstyring.

Pris

DKK 34900,- ekskl. moms

Praktisk info

Projektlederen - IPMA registreret strækker sig over 11 dages uddannelse, og udbydes i Kolding

Projektlederen - IPMA registreret, Kolding - 19/08/2024

Der er undervisning følgende dage i Kolding fra kl. 8.30 - 15.30:
19. og 20. august
16. og 17. september
9. og 10. oktober
28. og 29. oktober
28. og 29. november
12. december (eksamen)

Projektlederen - IPMA registreret, Kolding - 29/01/2025

Der er undervisning følgende dage i Kolding fra kl. 8.30 - 15.30:
29. og 30. januar
5. og 6. marts
1. og 2. april
1. og 2. maj
19. og 20. maj
12. juni (eksamen)

Virkomhedskurser

Prøver

Uddannelse skal være en oplevelse

I Kolding kan du opleve IBC Innovationsfabrikkens prisbelønnede arkitektur. Hele bygningen er i træ, og rammerne på denne fabrik er lys, kunst, plantevægge og rislende vand.

Projektlederen - IPMA registreret strækker sig over 11 dages uddannelse, og udbydes i Kolding

Projektlederen - IPMA registreret, Kolding - 19/08/2024

Der er undervisning følgende dage i Kolding fra kl. 8.30 - 15.30:
19. og 20. august
16. og 17. september
9. og 10. oktober
28. og 29. oktober
28. og 29. november
12. december (eksamen)

Projektlederen - IPMA registreret, Kolding - 29/01/2025

Der er undervisning følgende dage i Kolding fra kl. 8.30 - 15.30:
29. og 30. januar
5. og 6. marts
1. og 2. april
1. og 2. maj
19. og 20. maj
12. juni (eksamen)

Tilmeld dig nyhedsbrev - få gratis mini e-bøger, tips og tricks og invitationer til gratis morgenseminarer.